Om foreningen
Foreningens formål:
Foreningens formål er at virke for udøvelsen af senioridræt og at udbrede kendskabet dertil. Endvidere at virke for sammenhold i foreningen og at udvikle den enkeltes evner.
Værdighedskrav/Decorumkrav
Bestyrelsen og instruktørerne skal vise sig værdige til den agtelse og tillid, som stillingen kræver. Bestyrelsen og instruktørerne skal overholde regler om tavshedspligt og GDPR.
Medlemmerne skal udvise en adfærd, som er acceptabel i forhold til medlemskabet, og deltagelse i foreningens aktiviteter.
I decorumkravet indgår også medlemmernes offentlige ytringer.
Det er en forudsætning for at være med i foreningen, at man overholder værdighedskravet/decorum.
Kontingent
Kontingentet fastsættes jfr. vedtægternes §6 på generalforsamlingen.
Jfr. generalforsamlingsbeslutning den 26. marts 2009, blev opkrævningsperioden ændret til at følge sæson for vinteraktiviteter (1. juli – 30. juni).
Jfr. På generalforsamlingen den 18. marts 2010 blev det besluttet at hæve kontingentet til 320 kr. for en sæson.
Jfr. På generalforsamlingen den 22. marts 2024 blev det besluttet at udsende kontingentopkrævningen medio august til betaling 1/9 for en sæson.
Medlemmer kan deltage på flere hold, der kan dog være begrænsninger og ventelister på enkelte hold.